Kendere af Tour de France og/eller den gode Jørgen Leth vil vide, at Ventoux er det mest frygtede og legendariske bjerg på hele Touren. Det er her man enten vinder eller dør. (!) Vi tænker derfor straks, at vi er in for a ride (hæhæhæ). Det viser sig dog, at vinen ikke blot er markant bedre end den forrige, men også, at den - på godt og på ondt - slet ikke kan stå mål med sit prangende navn. Det er vi mere glade for end kede af. Hvis det havde vist sig, at denne vin havde svaret til at skulle bestige et 2000 meter højt bjerg mens man var smækket op på amfetamin, så havde aftenen nok udviklet sig anderledes end vi først havde forestillet os. Det er måske mere en familietur op af Himmelbjerget - til at begynde med virker det som en træls beskæftigelse, men når først man kommer i gang viser der sig at være indlejret sine helt egne, uventede glæder. Eller med en anekdote fra Marcs barndom: han gad egentlig aldrig til spejder, men når han så var der, så var det egentlig ret nice.
Vinen praler på bagetiketten af, at den er et produkt af tæt samkvem mellem en række økologisk-idealistiske vinproducenter, og at den er både "enticing" og "alluring", men dét smager vi overhovedet ikke. Bevares, man har da brygget en vin og derefter kontaktet et flaske-firma, og det er da mere end vi nogensinde ville kunne administrere at sætte gang i. Det gør dog hverken vinen specielt dragende eller tiltrækkende, nærmere acceptabel og anvendelig. Vi har ikke noget decideret imod vinen, men den er sgu lige så dårlig som den er drikkelig. Vi giver den point for fylde og farve og en flot indpakning, og det svarer jo til at bedømme malerier alt efter hvordan det smager når man har slikket på dem. Derfor: du behøver ikke gå i en bue udenom den, men hvis du har et par fem minutter til at browse bloggen kan du helt sikkert finde bedre lortevin til din undergang.
13,5%, 30 kroner i Vildkat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar