En væsentligt grund til at denne vin overhovedet nåede frem til anmelderbordet er, at den hedder "Molino Loco" - altså: "Den skøre mølle". Det er lovende. Men her må vi sande, at vi er blevet ofre for en af den evindeligt propellerende finanskrises marketing-relaterede bivirkninger: the power of image.* Den her vin er radikalt ikke-loco. Den er rød og den er en væske. Den smager af rødt vand iblandet en smule jord. Et lys går op for Marc da han indser, at denne vin ville være langt bedre tjent med at være en 3-liters papvin; på den måde ville man både spare på emballagen og gøre den mere praktisk at tage med på festival. Det ville også gøre den til en mere ærlig vin: den er ufatteligt rar ved halsen, og det føles indtil videre ikke som om den nogensinde kunne blive kvalmende at drikke. Hvis denne vin var med i en film, ville det være en college rom-com, hvor Molino Loco havde rollen som den nørdede, uanselige anti-prom king-type, som alligevel ender med at få en vis indflydelse på plottet (dvs.: din brandert), uden man helt ved hvorfor.
* Til vores læsere: Vi er hverken blevet idioter eller samtidsbevidste, dette har bare været et forsøg fra vores side, på at anmelde en vin som Politiken ville have anmeldt finanskrisen.
13% 40 kroner i Føn-Heks
Ingen kommentarer:
Send en kommentar