Efter en god men hård fødselsdag er redaktionen nu endelig kommet sig oven på strabadserne, og er klar til at blogge lidt igen om vores elskede lortevin. Dagens tema bliver djævlen på flaske.
Første ordre er en flottenheimer fra Spanien, der er udsmykket med, hvad vi antager er djævlehorn. Nogle ville måske hævde at det er tyrehorn, men så optimistiske er vi ikke. Altså regner vi med at blive mere syndige end tyrefægter-agtige af at drikke den. Marc fnyser ud af halsen ved første mundfuld, men man vænner sig faktisk hurtigt til den lidt bedske smag - den er ganske krydret med en lidt vrissen undertone. Den ér fra Spanien. Til prisen er den kvalitetsmæssigt i den høje ende, hvis man vel at mærke ikke skal drikke for meget af den: den lægger sig som en meget markant eftersmag af grillmix på det bageste af tungen og kan sagtens tænkes at blive kvalm lidt for hurtigt. Til gengæld sporter den 14% straight up, og det er mildest talt en redeeming quality i dette, vores discountvins-diskursiverende univers. Den er utilnærmelig på samme måde som Clint Eastwood i Gran Torino. Og det er ment på den bedst tænkelige måde.
14%, 35 kroner i Remée
Ingen kommentarer:
Send en kommentar