Baira 2009

Hooold da kæft for en kedelig flaske. Det ser simpelthen for nemt ud. Og denne vin er samtidig den dyreste vi har haft fat i, hele fyrre kroner, så hvordan kan de regne med at vi kan overveje denne flaske? Det gør vi selvfølgelig, fordi vi er frontiersmen udi dårlig, umulig og muligvis ubrugelig vin. Faktum er, at det er den mest kønsløse og uindbydende indpakning vi til dato har set. Af samme grund er det bitterligt behageligt, at denne vin faktisk smager rart; i den forstand, at den ikke generer ganen og ikke får os til at skære skøre ansigter. Den smager ikke af vinsmagning, men den smager af vin, og den er ikke forfærdelig. Og hvis der er et dogme ved denne blog, så er det vel nok dette. Vi er sjovt nok tilfredse.
Vi skal ha' noen' flere Baira! Som en halløj-kommentar kan man tilføje, at vinen dufter af absolut intet og at den har en forræderisk dyb rubinrød farve - den vil på mange måder gerne være mere end den er, men sandheden er, at den bare er tilgængelig. Set med det blotte øje er flasken meget som en sepia-udgave af et fotografi, der burde have været i farver, men som bare er i grim postkasserød. Den er flyverdragt-rød. Ikke en vin vi decideret kan anbefale, men heller ikke en vin vi vil afvise; den glider ned, og det ka' vi li'.

13%, 40 kroner i Rammer Tuschen