Soldepeñas Tempranillo Garnacha (Føtex)

Første mundfuld overrasker i sin anonymitet, og vi må tage endnu en for at forsikre os selv om at denne vin ingen steder vil. Den første syrlighed forsvinder efter et øjeblik, og du er efterladt med et tomrum, der hvor smagen burde være. For de trofaste læsere, der har læst den forrige anmeldelse, vil vi sige at denne vin er ligaer nemmere at drikke. Vi taler Premier League over Danmarksserien.

Da vi nærstuderer etiketten finder vi en sjov formulering, som fordrer nogle spørgsmål fra vores side. Der står: "This wine has been vinified under traditional methods and has undergone strict controls in its vinification and bottling" Vi spørger: Hvordan helvede "vinificerer" man en vin? Vi er kommet til den konklusion at det må betyde, at de har puttet en vin ind i en vin. De har vinificeret et i forvejen vinificeret stykke ting. Hvorfor dette er, kommer vi aldrig til at forstå, og vi har ikke tænkt os at forsøge.

Redaktionen er splittet. Lars er af den klare fornemmelse, at det smager af opkast - decideret af galde. Marc er uenig, men det kan skyldes at det kun er den ene halvdel af os, der ryger cigaretter. Det finder vi aldrig ud af, men så længe vi har med vine at gøre, der hører på god dårlig vin-skalaen, er det måske underordnet. Vi er ikke ligeglade, det er bare ligemeget. 

12%, 28 kr. i Fødsel X

Astica Red Blend 2012 aka alle de røde druer vi overhovedet kunne finde (Netto)

Marc observerer med det samme, at vinen ved "dekantering" straks begynder at løbe ned af flasken. Den vil bare tilbage til Argentina. Det virker lidt ubeslutsomt. En vin er vel en vin, men vi forstår den umiddelbart godt. Det er svært at afgøre, hvad man lige skal synes om smagen. "Jeg ved godt den smager dårligt, men jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det", siger Marc. Efter et lille glas af sagerne må vi konkludere, at den er vel gæret, og at den faktisk giver den samme kriller i struben, som man har ved en rigtig træls hoste. Men kun et øjeblik. Det er samtidig som om vinen lægger sig om solar plexus og gærer videre, og den får Lars til at trække i ansigtet flere gange - den slår ligesom til bagerst i ganen og planter dér et skarpt ubehag, der løber op gennem kindbenene og ind i skallen. Kære venner, vi er løbet ind i en af de slemme. Den smager grangiveligt som om der er kommet en hel del cigaretskodder i tønden sammen med alle de røde druer. Og de cigaretter - det har ikke været Virginia. Her er der tale om et generelt og langsomt overvældende ubehag, som, selv efter kun to glas, ikke er til at bearbejde eller forstå. Vi sidder tilbage med en halv flaske, og det bliver slet ikke sjovt. At den skal tømmes svarer til, at George Lucas solgte Star Wars til Disney for at de kunne lave en 7'er. That bad! Begge dele kommer utvivlsomt til at slutte med opkast. 

13%, 39 kr. i Mæt do'  

Castillo Santa Barbara Gran Reserva 2005 (Aldi)

ogsåap dene god øklæ

Gran Reserva betyder at en vin er 2. "oplag" af en årgang. De lader den resterende del af en årgang ligge og gære for at give den mere fylde og procent. Denne vin er en Gran Reserva fra 2005. Det må virkelig være ærgerligt at være vinproducent, gemme sin vin i 8 år, i håbet om at den bliver bedre, og så sælger de pisset i Aldi til 40 kroner. Men dette er nu engang skæbnen. Og skæbnen? Den drikker vi.

Kender I det med at komme til at drikke en øl, hvori nogen har skoddet sin cigaret? Det skal man efter bedste evne lade være med. Men når man er discountvinanmelder må man nogle gange tage det dårlige med det dårlige. Og dette gør vi nu!

Den smager af helvede til. Det er den uomgængelige første indskydelse. Man kan nemt smage at den er blevet gemt i meget lang tid, men det er til gengæld svært at regne ud, hvordan den her vin skulle smage bedre end da den var helt ny. Den besidder en tidløs smag af overgæret syltetøj, og selvom den for den uopmærksomme drikker kan virke uskyldig, truer ved hver slurk med en voldsom bismag af mord og brand. Denne Castillo er ikke for børn. Børn skal ikke involveres i mord og brand, hvis det står til os. Samtidig har vinen en klassisk infektion, som vi kan genkende fra mange tidligere anmeldelser - nemlig den listige men markante smag af pergament, som bliver siddende i munden længe efter man har synket dét af vinen, der kan kategoriseres som 'bær'.  

Det skal nu ikke være allersidste ord. Flasken ligner noget, der vitterlig har fortjent at gære i 8 år, men desværre for vinen har producenten hadet den så dybt og inderligt, at den nu må se sig tilfreds med at blive en mellemdårlig lortevin. Vi vil faktisk anbefale den som bliv-dum-i-hovedet-vin, for man kan drikke meget af den uden det bliver kvalmt. Den er et stille argument for, at dyrere vine er bedre (red: se forrige indlæg), men samtidig et argument for, at det er et kontinentaleuropæisk universalie, at lortepriser medfører lortegaver. 

13%, 39,95 i Mafaldi

   

Coteaux de Languedoc 2011 (Sur metal fra Aldi)

øl denr egeo

The prodigal sons have returned! Endelig er Danmarks mest efterspurgte undergrunds-smagsdommeri-duo, efter flere falske opstarter, endnu en gang sammen for at bedrive vanrøgt mod trofaste ganer og public service for de mellembemidlede masser. Vi er lykkelige for at stjernerne endelig stod på række og fremsagde at vi nu skulle drikke med hjertets lyst. Propperne er kastet!

Det allerførste der bliver sagt efter første slurk kommer fra Marc: "Det er ligesom om den får min ene kindtand til at smage af metal", siger han og peger ind i sin mund. Lars er tilbøjelig til at være enig - det føles lidt som at have en radiator oppe i ganen, og det bliver ikke mærkbart bedre efter det første halve glas. Tværtimod konsoliderer smagen sig yderligere jo mere man drikker, og dét er ikke særlig godt. Redaktionen fortryder pt. at have startet med aftenens billigste vin. Beslutningen skyldes, at vi gerne vil efterfølge det fine eksempel, som Jesusbarnet Kristus, vor herre og frelser, sætter i Biblen. Han sagde nemlig inden en god fest: "Du skal servere den dårlige vin først, Henning. Så kan man ikke se den dårlige vin bagefter. Fordi så er den væk."* 

Men tilbage til den forhåndenværende vin. Det andet glas får uventet Lars til at gyse og vrænge ansigt og trække i mundvigene. Det smager lidt som om vinen er gæret i et bidet. Grundet to stavefejl på bagetiketten vil vi også tilskrive bidetet at have stået for markedsføringen. I vores desperation efter et klarsyn gør vi et vovet eksperiment og drikker så meget af vinen vi kan på en gang. Det resulterer i at vi begge opgiver skamfuldt tidligt og må sunde os et lille minuts tid. Det er tydeligt at kroppen som en naturlig forsvarsmekanisme forhindrer indtagelse af så store mængder fransk drue-tis ad gangen.   

Denne semi-skrækkelige knallert af en vin smager både alt for meget af gammel zink og er ret bitter, men sjovt nok kan vi ikke få os selv til at sige, at den decideret er dårlig. Faktisk modsvares den dårlige vinsmag i munden af en ret god vinfornemmelse i maven. 13% er jo absolut ingen procentrekord, men hvis man kan leve med den dumme smag i hovedet får man en rigtig dejlig følelse i hele kroppen. Husk dog for Jesusbarnets skyld at drikke med en vis måde. Det er ikke en vin man kan drikke meget, så hvis du bare skal være helt pedal i kraniet før solen gør ned, så køb noget andet.  

13%, 29,95 i Spjaldi
   

*Jesus var ikke altid ved sine fulde fem, selvom han har fået en del credit i eftertiden. 

Denne anmeldelse er dedikeret til Nina, der for længe siden ønskede mere opmærksomhed på vinudvalget i Aldi.

Ruby Cabernet Red Wine Long Wood

Ny dag, ny vin, samme koncept. For første gang i bloggens historie kommer vi forbi Aldi. Tysk kvalitets højborg. Værsgo'.

Den lugter virkelig lidt råddent, men afslører intet om sin smag. Etiketten ligner noget der er skåret ud og sat på af fulde børn. Noget af det første der sker efter vi har taget en forsigtig jomfruslurk er, at Marc ubryder et "HEHUEAARRRGFH!", og så er den bazar ligesom åben. Vi er på alle måder glade for, at  vinen hedder LONG WOOD, og vi kan kun håbe, at det hentyder til et indspark libido  senere på aftenen, men det er ikke sikkert, vi rapporterer noget om dethæhææhæ

Denne "Cabernet" er ikke en god starter til andendagen - den er decideret stærk og ret sur, og det bliver du måske også. Den sætter lige plet i solar plexus. Den har et hint af den klassiske bismag af mumie. Marc ser tænksomt frem for sig og siger med profetisk blik: jeg kunne godt forestille mig, at den er god senere på aftenen. Og det kunne man faktisk godt. Den smager trods alt af noget, er billig og er knap så stærk til de sene nattetimer. Til gengæld har vi svært ved at sige noget om, hvad den rent faktisk smager af. Den har en veludviklet Ribenakant, og bag den sprittede maske gemmer sig måske en udmærket vin, som smager lidt af jordbær og lidt af jord. Måske er den god til Glögg - opvarmingen ville nok tage kanten af det sprittede, og det er i hvert fald ingen skam at hælde denne rødvin i en gryde sammen med rosiner og nødder og mase det hele sammen. Dixi.

12,5%, 29,95 i Aldi' Aldi'

Canti Puglia (Canti Puh lige ha'!) (Netto)

Raskolni-redaktionen er i skrivende stund på vej over sundet. Til lejligheden har vi (selvfølgelig) medbragt vin. Vi forsøgte at finde en vin med maritimt tema, men til vores ærgelse lod dette sig ikke gøre uden grundig research. Research, som vi ikke har lavet. Valget faldt derfor på en mellemdyr italiensk lortevin på sølle 12%. Vi tænker det måske kunne være en god overfartsvin. Hvorom alting er, kan vi i hvert fald anbefale at drikke vin på en båd.

Selve vinen: flasken er klassisk vin med genkendelig etikette og nedtonede farver, og vinens farve ser nogenlunde ud, dog er det svært at bedømme i papkrus. Her stopper lighederne med vin så også. Smagen er utrolig tør og sur, som at spise oasis dyppet i citronsaft. Samtidig er den meget sprittet, som om den har ligget i en meget garvet kaptajn i lang tid. Man forledes til at tro at procenten er højere, men igen byder vinen på en skuffelse. De 12% er ikke er et stort nok afkast for den bitterhed man må gennemleve.

Til vinens minimale forsvar må vi sige at vores position agterdæks muligvis har givet os så meget saltvand i fjæset at vores smagsløg er kompromitterede. Dette er tydeligvis ikke en anbefaling, men set i forhold til færger er den acceptabel.

12%, 35 kroner i Næj Do

Ode til Havet - af Lars Rasmussen

Åh, du store, skummende hav

Blå og frådende portal

Du har så mange gode mænd slugt

Helt uden de fik sig en dram

Primitivo Merlot Tarantino 2010 (Rema)

Tiden er imod os, så vi staver lige dårligere end vi drikker. Denne vin er stærk (14 procent) og har lavet gode film. Til gengæld virker det ikke som en vin, man vil have børn med. Medmindre man gerne vil have børn, der kun hører nu-metal, og det vil vi ikke.
Smagen er sur, skarp og umotiveret bitter. Som en tween, der tror alt går i orden fordi den hører Skrillex. Igen, de mange procenter lader sig ikke mærke, og den her vin går slet ikke medieval på din ass, så måske er der tale om en spedalsk navnebror.

14%, 40 kroner i Krammer Tungsind