lørdag den 23. januar 2016

Cocky vin de France aka Kondomvin

I aftenens fuldstændig uoplagte anledning er det ingen ringere end den ægte nordjyde Mikton O-til-den-Bæws, der sidder på den anden side af bordet og skal kvæles i et forfærdeligt produkt. Han lægger efter første slurk ud med at få på plads, at vinen er lavet på dadler. Det virker ikke mindre plausibelt af, at den eller de halvskabninger, der står bag omtalte produkt, ikke har gidet informere om, hvilke druer væsken er kogt ind på. En meget aggressiv plastikagtig smag gør det klart, at vinen før tapning har ligget til lagring i balloner, hvilket måske er originalt, men også pissedumt.

Flaskens etiket er ellers overbevisende hipt skåret. Med en hane der poserer på en væltepeter ved siden af navnet Cocky, tænker man uvilkårligt på strunke ungersvende på en vinbar, der nikker til rødkindede studiner gennem glasfacaden. Men den cockiness der er tale om her, er mere ligesom drengefnis fra en teenager der smører hundelort på en brevsprække. Fuck dig siger den. 

Der er ikke mere at sige om den her vin. Kan anbefales, hvis du skal drikke en rotte fuld. 

Fuck den.

torsdag den 19. november 2015

Galeón España 2014 aka tis der har været verden rundt med krigsskib (Netto)



Når man en regnfuld torsdag eftermiddag midt i Netto har besluttet sig for, at der skal købes dårlig vin, er næste skridt at bestemme sig for, hvilken dårlig vin, man faktisk skal have med hjem. Når så man øjner en strunk flaske med et skib på etiketten, og derefter kan konstatere, at den er på 13,5%, så er det nok dén man vælger. Der er ikke så meget at rofle om. Derfor er første anmeldelse siden ultimo juni dedikeret til alle søens folk og dem, der tegner skibe. Veni, vidi, vini. 

Det er som om vores bedømmelse af vinen gennemgår tre stadier. (1) er en klar "puha", hvor en gennemtrængende, asket bismag dominerer. Derefter er (2) alligevel en mere "okay, måske kan man godt drikke det her, hvorefter (3) er "egentlig faktisk puha". Man kan måske sige, at vores indledende forståelse af vinen "sejlede" en smuleÆHÆÆÆHÆÆÆ. 

Men vi må komme med en indrømmelse. Redaktionen er dybt splittet i bramsejleneØHEHHE omkring hvorvidt det er eftersmagen eller den smag der kommer før eftersmagen eller selve smagen der er værst. Man kan måske her påstå, at bølgerne går noget højtEHEHHE, men det skal dog nævnes, at vi ikke er så uenige endda, at vi ikke lige kan toppe hinandens glas op og arbejde på en konstruktiv conduite i kabyssenHÆÆ. Man skal ikke bare sådan kaste sin gentleman over bagbordÆHEHHEE grundet små beskøjtereEHHEE. 

Vi er enige om, at vinen ikke er god, men vi er dog kommet frem til dette: Galeón España ligger i top 50% af alle de vine, vi nogensinde har anmeldt. Det får os som en fodnote til at konkludere, at vi har anmeldt noget værre pis. Men det vidste vi jo godt.  


pleasant juicy ending

silky fruity palate

;)))))))))

13,5%, 30 kr i Planketto

lørdag den 20. juni 2015

Diamond Hill Cabernet/Merlot (Gode Lange Druer)


For nogle uger siden gik der rygter om en falsk brunellovin i omløb i landets supermarkeder. Efter forgæves at have forsøgt at få fat på den, må vi nu tage til takke med dagens fangst. Til trods for dette, er en spændstig tilbagekomst ikke desto mindre nu en realitet, og vi har på redaktionen påtaget os opgaven at anmelde tre liter vin fra oppustelig hovedpude. Den nærværende 3-liters basse er faktisk slægtning til en Diamond Hill, vi har anmeldt for år tilbage, der var kogt på Cabernet-Shiraz. 

Produceren påstår, at "duften byder på nuancer af solbær og andre modne skovbær". Det kan vi hermed afvise. Den lugter af flis, mener i hvert fald den halvdel af redaktionen, der har skovlet ~8 tons af lortet ned i trillebører i den forgange uge. Den anden halvdel tænker igen og igen: "Hvad fanden ka' jeg lugt'?" Sådan en vin der aldrig rigtig har fået lov at modne, fordi den bare skal tæskes ud så hurtigt som muligt. 
Det er efterhånden en klassiker, at vi må forfalde til neutralitetens tørre sprog, når vi anmelder disse mærkelige døde druesafter. Som det også netop er antydet, så kender man gerne de stygge middelmådighedshøjborgsvine på, at de beskrivelser af duft, smag og farve, der pryder indpakningen, sjældent er sandfærdige. Smagsmæssigt gætter vi på, at de i stedet for at have brugt Cabernet og Merlot bare har brugt hhv. røde og grønne cocktailbær [se billedet nederst på siden, red.] Der er grundigt belæg for at påstå, at denne "vin" faktisk er fremstillet af dét, man vrider ud af en kat som man har med i bad og er meget forelsket i. Man skal for alt i verden vente med at vride katten, til man er smaskforelsket, for ellers kan man risikere at posen ikke fyldes eller, endnu værre, at stadset bliver mere gennemsigtigt end hvad godt er.     
Formildende aspekter ved denne vin kan trods alt påpeges. Efter adskillige store glas virker den bestemt som en væske, man kan hælde grovstore mængder af ned i kraniet, uden at få kvalme eller afgå ved døden. De solide 14% er pakket fornuftigt, omend kedeligt ind i en noget tør og sur flis-smag, som dog ikke sætter sig i solar plexus. Samtidig er vi utrolig glade for poseindpakningen, da vi mener at vinen egner sig godt til festivalbrug. Vi bemærker, at vi i vores tidligere anmeldelse af denne vins bastardbror netop ærgrede os over at den kom i glas og ikke i pap. Måske har produceren læst vores anmeldelse og er kommet på bedre tanker. Man kan i hvert fald mene, at en så uimponerende vin, der kun egner sig til kampdruk, bør være pakket ind i folie frem for flaske. 

OBS!: Produceren anbefaler på æsken, at din temperatur ved servering er mellem 16 og 18°C. Dette finder vi mærkeligt. Test selv - på eget ansvar.

"Morten Korch er forresten vores George R.R. Martin."

14%, 129 kroner i LøgBjerg.

Link til tidligere anmeldelse: http://discountvin.blogspot.dk/2011/07/diamond-hill-shirazmerlot.html
_______________________________________


fredag den 9. januar 2015

Bellani Rosso Puglia aka Sur Far (Aldi)


Der sker ved første smag en mindre fejl, da Lars forestiller sig vinen som noget, der lige er poppet ud af en hinde af husblas. Det viser sig primært at være en effekt af nylig tandbørstning, men den næste og mere troværdige dom er at den mest smager af pap og noget koldt. Marc mener, at det er sådan en vin, man går hen og bliver rigtig træt af. Den går fra tør til bitter hurtigere end du kan sige italiensk pisvin - dermed også at forstå, at den smager lidt af en frygtelig Tom Collins.  

På bagetiketten står der at vinen skulle indeholde "noter af urter og chokolade". Vi gætter på at urterne er tidsler fra Litauen, men at "chokolade" simpelthen må være en slåfejl. Der skulle nok have stået enten "promenade", "forladt lade" eller "remoulade". Faktisk har denne putte en ganske flot rød farve, som ville have klædt den, hvis det var saftevand vi drak. Det får Marc til at snuse meget intenst ned i sit glas. Dog efterlader den dig med en sikker af erkendelse af, at du har drukket vin, men også med en erkendelse af, at du har været dum nok til at købe den i Aldi. Du ender med at sidde og skule over kanten af dit glas mens du forsøger at bekæmpe tanken om den husblas din krop nu skal skille sig af med :( 

Det er sådan en vin, hvor du rigtig skal bide sammen, når du synker, hvis du drikker for meget af den. Hvor meget dét er kan være relativt, men vi anbefaler at hælde de sidste ca. 10 kr. af flasken ud. 

Vi vil have flere soldater i vores vin! 

13,5%, 30,95 i Kwalt i 

fredag den 3. oktober 2014

Kangaroo Ridge Cabernet Sauvignon (Lægen er på trapperne)



I dag har vi valgt at udsætte vores slatne anmelderganer for en 3-liters satan - for det er en satan - fra Australien. Den primære grund til, at den er blevet valgt som aftenens hovedperson er, at den var billig og har en kænguru som logo. Vi har så meget vin, at vi vælger preemptively at anmelde den i tre etaper. Fair skal være fair, og en lortevin viser sig nogle gange at ændre karakter, jo mere af den man indtager. Det håber vi virkelig, at denne her gør. 

Dette var enden på første etape.
Dette er anden etape.

Lægen er nu trådt ind af døren, og han skænkes straks et glas. Den første reaktion er ikke ulig redaktionens: Puha. Den er lidt harsk. Den er lidt sur. Den er lidt kvalm. Den er lidt bitter. Den er mange ting. Mest af alt er den bare IRRITERENDE! Er den mere dårlig end den er karakterløs, eller er den mere karakterløs end den er dårlig?
Vi har indset at vi ikke kan bruge nogle af vores sædvanlige go-to-betegnelser. Den er hverken pergamentet, har ribenakant, eller smager af smør. Vinen skal have props for at tvinge os til at udvide vores i forvejen retarderede ordforråd. Nye tønder, måske? Det finder vi ud af.

Dette var enden på anden etape.
Dette er tredje etape.

Vi har nu taget fra, boxen er blevet lettere, og vi er blevet fuldere. Her på højrebet har redaktionen en mindre diskussion med sig selv og sin kontrolgruppe: den er ikke enig med sig selv om hvorvidt vinen faktisk ændrer karakter jo mere man drikker af den, eller om det blot er det faktum, at den beruser ved indtagelse, der gør, at man ikke længere mærker dens grimme ulækre lortesmag (desforuden; spegepølse burde ikke mærkbart influere smagen, siger huslægen, red).

Om ikke andet er vi blevet fulde. Vi må nok indse at vinen har trukket os rundt i manegen. Den vidste godt, at den selv var dårlig, og håbede på at vi, i vores anmelderrus, ville drikke nok til faktisk at blive fulde nok til i apati at opgive at sige mere om denne gennemførte middelmådighedshøjborgsvederstyggelighed. Vi ved det - den ved det. Den er de ligegyldige konsumprodukters selvopfyldende profeti. Den er der indtil du accepterer at den er der. Den er lækker på samme måde, som AU er verdensklasse. Thank you, Bertel Haarder. Come again. 

Dette var tredje etape.

13,5%, 100 kr i flødesex.

lørdag den 9. august 2014

Denne anmeldelse hedder Anmeldelse på en bus

Hold nu kæft. Vi er fuldstændig gnakket på Fyn. Redaktionens høje halvdel har, i et desperat forsøg på at holde kedsomheden stangen, købt en halv flaske (37,5 cl) med rødvin i en Monarch lidt vest for Odense. Det er nemlig sådan at vi er to cuties på vej hjem fra København, og siden der ikke rigtig er nogle frække fyre på linjen måtte vi jo ty til den mest djævelske form for selvtægt, som vi kender. 

Normalt vil vi aldrig anbefale at købe NOGET som helst i en Monarch, og da slet ikke vin. Men denne flaske med Valerian Steel kunne ikke undslippe. Den stod sammen med en masse af sine identiske brødre og søstre og samlede støv på et rullebord. En mindre formue senere var den i stedet på vej til Jylland. Som man siger ÆHÆHÆH.

Vinens farve er svær at bedømme idet vi ikke har glas og derfor er nødsagede til at drikke direkte af flasken. Det tilføjer også til den fuldstændig smadrede diskurs det er at drikke motorvejsvin forrest i en dobbeltdækkerbus. Om smagen, derimod, kan man faktisk sige at den er nærmest uskadelig. Hverken god eller okay, bare non-lethal, omend den er lidt krads ved dit indre. Det er en vin der smagsmæssigt lige nøjagtig ikke er ked af at eksistere. Men det skal ikke være et argument for at vi nogensinde vil anbefale den. Vi på redaktionen håber ikke, at nogen af jer har tænkt jer nogensinde at blaffe til Monarch på Fyn for at købe 37,5 cl ubemærkelsesværdig rødvin for samme antal kroner, der i ethvert dansk supermarked med respekt for sig selv snildt kunne lande jer to gedigne flasker lortevin. Og nogle flere ting også. Fuckjer. Ej I er søde.

Don't do it.

13%, 74 fucking kroner i fucking Monarch på fucking Fyn.

lørdag den 24. maj 2014

Montgras XX Cabernet Sauvignon 2012 (Føtex)


Dagens anden flaske er en Chilensk Cab Sauv med en lille plet Carmenére i. På tilbud i Føtex i 30,- var den ikke til at sige nej til. Så det gjorde vi ikke.

Den flotte flaske leder tankerne hen på sangria og kyssestunder. Det ligner lidt at damen på etiketten ikke helt ved hvad hun laver, idet hun møsser på siden af glasset i stedet for ned i det. Men det er en slight oversight - det kan vi godt tilgive. Nuvel, videre til smagen.

"Det' sgu en cutie, den her!" er det første, som denne vin tvinger ud af Marcs mund, mens han laver ansigtsbevægelser, der minder lidt om en fisks. Og, udover at være en cutie, så smager den også sødt. Den er overraskende mild ved ganen, og leder lidt tankerne hen på syntetisk Malaco-vingummi. Din krop bliver fyldt med en afventende følelse, idet du sidder og regner med at kvalmheden vil overtage og du vil blive kastet ud i ørlens vold. 

Men det kommer ikke. 

Den distinkte kanel holder dig helt nede ved jorden, uden vådeskud. Stroppeturen er stadig i fuld gang, og værnepligten er ikke overstået. Vi kan ikke garantere at du ikke skider i køjen af denne vin, men i det mindste kan du da så gøre det vel vidende at du har drukket acceptabelt. 

14%, 30,- i Flæskehals.