Vi vil gerne lægge ud med at erkende, at det er et drastisk skridt væk fra vores vanlige eksklusivt rødvin-politik. Men nogle gange er monopol ikke en god ting. Og hvornår bedre at ruske op i sine traditioner, end på årets mest traditionsrige tid? Turning a new leaf og alt det pis.
For således at holde det gennemført, kommer de saftige druer, der er objekt for denne Jesus-anmeldelse, fra intet mindre end en hel julekalender - ja, kære læsere, i læste rigtigt: en hel portvinsjulekalender. 24 flasker. 16 varianter. 8 portvinshuse. 1,2 L portvin. Lige under én flaske til hvert redaktionsmedlem. Det er ingen hemmelighed, at vi har glædet os som små alkoholiserede julegrise til at anmelde dette kvalmende søde mesterværk for jer, trofaste discountvinstilhængere. Og fra i dag forhåbentlig endnu større tilhængere af portvin end hidtil.
Og før vi rigtig sætter fra, et lille dementi: eftersom herligheden har kostet den nette sum af 600 kr., kan vi konstatere en voldsom afvigelse fra vor normale literpris - faktisk en literpris på nøjagtig 500 kr. Det er ca. tifold af normalen. Det ér vi klar over. Men, men, men. Hvis ikke man skulle fejre korsfæsten ved at iføre sig sine højkristne spenderebukser, har man ikke fortjent hverken mandelgave eller nye sokker. Vel. Hold kæft.
OBS! Da denne indledning allerede er alt for lang, og især fordi vi skal anmelde 16 slags portvin, tyr vi til kortfattethedens kunst (dvs. omtrent 3 sætninger) i de enkelte anmeldelser. Men først fra nu.
Strutter af sødme. Den har det med dig som en nissepige, der står og sveder under misteltenen. En klar nummer et på vores liste indtil videre.
Ny nummer et! The second coming var åbenbart i 2005, da vinhuset Messias udkom med denne fromme banger. Let og silkeblød - som en uoppustet ballon.
3. december - Borges Porto Tawny Reserva
Ambitiøs men uden tyngde, lidt som en bokser uden ben. Forsvinder i munden og indtager en klar tredjeplads. Den ville være fin at få i gave, men man ville helt sikkert slette giveren fra sin Steam-venneliste.
Svær at anmelde lige ovenpå en tawny, men den virker noget anonym. Vil gerne være i munden længere end den egentlig er. Minder os om en trist hvidvin, og skal derfor bare overstås.
Det her er den søde pige i klassen. Ikke vores favorit, men ekstremt fascinerende. Man kan faktisk smage roséen på tungeflankerne. "Den er... wauw!", siger Marc, og overvejer at fri til en portvin. Dumme Marc. Men søde vin.
6. december - Taylor's Select Reserve PortSød, kraftig, tør. Defin
itionen på en gedigen portvin. Hvis en portvin skulle lave en portvin, så ville den smage som netop denne portvin. Vi har fundet en helt klar favorit til en delt anden- eller tredjeplads.
[ØLPAUSE]
Det her er en instant favorite blot ved at være en 10 år gammel tawny. Og ved første slurk mærker man, at den har rutine; den er supercute rigtig langt ind i munden. Ikke i lang tid, bare langt. Og dog er eftersmagen meget vedholdende og sensuelt-kataklysmisk.
Vi vidste det nok godt i forvejen, men vi har nu allerede fået bekræftet, at vi ikke er tilhængere af hvis portvin fremfor mørk. Marc føler, at der mangler en bund - som hvis du hører et musiknummer uden bas. Ren top og midte. I og med sødmen heller ikke med denne hvide port følges op af noget tyngde, er det simpelthen for kedeligt. En smal oplevelse, der ikke fortjener et Kodak-moment.
Vi må sande, at vi har med endnu en con artist at gøre. Så snart den har forladt dit svælg, har den forladt dit liv. Vi savner bare den dér tunge eftersmag- og fornemmelse, der får dig til at sige: hold kæft jeg gad godt til disc golf-træning. Lige nu. Men det kan den ikke, så den indtager en klokkeklar delt ottende-niende-plads.
Vi sidder før åbningsøjeblikket og drømmer om en white port, der kan gøre os glade i bolden. Måske skal Messias være vor frelser (hæhæ).
...
Desværre er det den dårligste vi har fået. Den er bitter på en citronskalsagtig måde, hvilket, om man skulle være i tvivl, er en kritik. Det er jo ikke en salat, vi drikker. Vel. Man drikker vel ikke portvin for at komme til at mindes alle de dårlige screwdrivers man har fået serveret gennem årenes løb. Vel.
Den har en portvinsflaveour, som vi er nede med, for nu at bruge den lokale lingo. Den smager umiskendeligt at portvin. Hvis ikke vi vidste bedre ville vi tro, at det var en portvin. Vi føler os efter sidste slurk overbevist om, at det på gennemført vis er en ægte portvin.
NB: denne portvin fortjener en mere (sand)færdig anmeldelse. Men det fik den ikke. Vel.
Denne vin har en bølgende måde at forplante sig i svælget på, som fortsætter hele vejen fra ganen og ned til der, hvor dit skridt er mindst. Det er en dejlig fornemmelse, som vi værdsætter som et par ordentlige levemænd. Desuden tror vi - nu hvor vi har ramt halvvejspunktet - at vi kun kommer til at give MERE mening herfra.
[ØLPAUSE] (Sørft pæch)
Det er som om, at Messias anerkendte den manglende pondus i sin Dry White, og derfor pakkede ekstra i denne LBV. En kradsbørstig rosin, der skriver sin smag med lige så store bogstaver som etiketten. Portvinens Andre The Giant.
Denne vin smager af, at du drikker et glas vand, og nogen så råber ordet "portvin" fra inde ved siden af.
Den næst-mest rosinaromatiske port, vi har drukket heeeele dagen. Blød som en edderkop, der er maskot for Nivea facecream. Men også behåret som en edderkop, der ikke er. Hvorfor mon man egentlig tænker på dyr, når det er jul.
Vi var på en måde rædselsslagne over, at vi skulle have endnu en Messias, der ikke var tawny. Den er ikke just en white, og det kan man smage. Den er lækker, omend en smule bitter. Den bliver lige hængende og låner sofaen hele weekenden, og det er faktisk hyggeligt. Den opfører sig som den skal inde i din mund, men den overrasker også med nogle mærkeligt okay indsigter. Tak, Messias.
En sensationella, som fremtvinger det bedst tænkeligt dårlige af middelmådige overstrømmelsesanmeldelser. Vi er hverken glade eller hulkende - vi har med en fin men også uimponerende Ruby at gøre. Lars er dog lidt hulkende, da han er ved at blive kæmpestor og grøn. Hvorom alting er: Som at høre havet i en konkylie: Den er der, men det passer ikke.
Den smager præcis som alle de andre hvide: Den har en portvinsting kørende for sig, men insisterer på, at det bare er en fase. Det er den type vin, der inviterer dig til den sygeste fest, hvor der så viser sig at blive smidt en grill ud over altanen, ned på en bil, så festen lukker brat. God idé, men dårlig udførelse. Vi håber, du er forsikret.
[ØLPAUSE] (Forhåbentlig drikker I også, når vi skriver dette, kære læsere.)
Chokoladetoner kommer ind i billedet og kvæler hovedrollen, mens troværdigheden daler ned i skødet på uopmærksomme bodyguards. Vi havde et nogenlunde øje til Kopke, men hermed falder det gevaldigt ud af øjenhulen. Lige så neutralt som alle tror Belgien var under begge verdenskrige (mic-drop).
En uhellig smag af syntetisk brombær møder os som en åbenbaring, da vi på samme tid tager en slurk af denne forfærdelige ikke-portvinsagtige portvin. Det er aldrig godt, når man tænker "Ribenår" før man tænker "vingård". Havde der fandtes en hel flaske, ville vi selvfølgelig have ønsket os at falde over den i anmeldelsesøjemed, for derefter at have hadet den til jorden.
Denne vin formår at vække de positiveste løg i smagen, som vi kan mønstre under effekt af noget så kedeligt som en hvid portvin. Det er klart vores favorit fra gruppettoen, som indtil videre er udgjort primært af ikke-Tawny. Tusind tak, Borges, men stadig ellers mange tak, tak.
Kamelbrun, skarp og delt anden-tredjeplads ift. rosinsmag. Den mest kålhøgne eftersmag, vi har haft fornøjelsen af indtil videre i aften. Du kan mærke dine kæber prolapse ind over sig selv imens din tunge langsomt bliver følelsesløs. Det er rigtig godt, hvis du faktisk i historisk forstand var med i det slag, som blev afbilledet i Braveheart, altså det første, hvor skotterne vinder-agtigt, men ikke så godt, hvis ikke du lever i Middelalderen, og bare skal dø. Derfor får den en flot plads på top 10. Vel.
Lillejuleaften kommer med et twist af årstidens kage: Brunkagen. En galvanisering af Lillejuleaftens ligegyldighed og småkagekaos, før man kommer til den egentlige menu, som dagen efter byder på meget bedre ting. Det er en konstatering, som vi selv ikke nyder at nedfælde. Ikke desto mindre er det pure sandhed. Vi gider ikke flere dumme kager i vores dumme portvin. Vel.
Vi er nået til finalen, og det er en cliffhanger - også for os. Vi blev faktisk positivt overrasket over, hvor lækkert denne portvin smager. Som en Pokémon har den to yderligere udviklinkgsstadier: Først en eftersmag, der runder hele ganen, og derfter en efter-eftersmag, der forplanter sig enten ned i svælget eller op om kindbenene. Følelsen, som vi føler, er det modsatte af følelsen man har, når man som 10~årig finder ud af, at Juchelmann ikke findes.
En lang og rosin-infuseret rejse er nu slut, og vi er to glade(?) mænd. Vi er mindst lige så glade for de af jer, der har læst med i så lang tid, som det har taget at nå hertil. Nogle gange skal man udfordre sig selv, og det gjorde vi - ikke mindst formidlings- og layoutmæssigt - med denne mastodont af en anmeldelse. Det er vores måde at sige glædelig jul... Dit svin. Ses.
<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3<3
Ca. 20% gennemsnitligt, pissedyrt, herfra: https://nordjysk-vinimport.dk/
