Vi er i dag ikke den sædvanlige redaktion, da Lars har valgt
at ligge sur derhjemme. Derfor er han
for en stund erstattet af dubleant Per, som venligst lægger hus og lever til
vores idiotiske public service-projekt.
Vi har været i den lokale Lidl for at ose deres udvalg, som
talte indtil flere oplagte kandidater til noget granskning. Valget faldt på
en smuk spanier, som trækker på nogle seriøse Don Quixote-vibes. Vi gætter
måske på, at den er lige så dårlig til at være vin som Don Quixote er til at
være ridder. Etiketten strutter ikke ligefrem af opfindsomhed med en bette sol
og en orange stribe, men vi holder det ikke imod den. Endnu. Nuvel, til
glasset.
Ved første lille ”whiff” er det tydeligt, at denne vin
sparker hårdt, som en anden Rosinante. Man kan nærmest se alkoholen fordampe fra
vinens overflade. Den første slurk bekræfter mistanken om vinens styrke: den er
fandme stærk. Per har først en formodning om, at det er grundet en nylig
tandbørstning, men må sande, at vinen bare er sådan. Fortrydelsen træder
hurtigt ind hos Marc, som nu har genfundet frygten ved at leve. Med samtlige
smagsløg smadret er turen herfra forhåbentlig smooth. Denne vin tager batterierne
ud af dit sanseapparat og erstatter dem med cocktailpølser. Den lovede ”frugtige
bouquet” er lige så illusorisk som de fantastiske monstre, der kalder Don
Quixote til sin riddergerning. Eller som Per – så rammende og poetisk sagde – ”den
ka’ jeg ik’ li’.”
Kort opsummering: Tør, kraftig, og med for meget alkohol i.
Ligesom Marc.
33 kr, 13%, i LIDL.
