Vi tænker allerførst på, at denne vin måske - kun måske - er lige så lumsk som den Australier vi sidste gang indtog som førstevin, og som efter ca. 1/3 flaske viste sig at være en sand forrædder. Til vores store glæde viser vinen sig at være mere end OK, den er faktisk behagelig nok, og vi er skrivende stund i gang med 2. liter. Faktisk næsten færdig. Grundet fødselsdagen har vi valgt at skorte lidt på reglerne og flexe pengemusklerne - det er lige netop 40 kr. pr. liter, dog på tilbud, men til gengæld er der tale om flasker på én liters vin de vin hver, som hedder noget med Tarantino. Fucking Tarantino. Etiketten sporter to stks. vinglas, hvis farver snurrer opad i tornadoer af lilla og rød; dvs. en perfekt vin at dele med en, der skal dø. Og det skal man jo.
Selve vinen sætter sig på en meget syrlig måde lige i den yderste kløft på tungen, men flytter sig hurtigt til en langt mere dyb, tilfredsstillende sødme længere inde, som man slet ikke har noget problem med at smage på, før man tager næste slurk. Denne vin kan faktisk godt nydes! Den udfordrer smagsmæssigt, men imponerer her på redaktionen ved faktisk at have noget at byde på udover enten fæl- eller finhed i første glas.
Fødselsdays aside, så kunne en aften og en liter af dette faktisk være en fordel. Efter to liter er dette stadig en relativt varm anbefaling.
1 liter, 14%, 40 kr. i SuppeBeast.