En Chianti. Så bliver det nærmest ikke mere Italiensk. Der er ikke et eneste forståeligt ord på etiketten, men vi plejer ikke at være blege for en udfordring. Flasken er nu meget flot, den tredjepæneste vi har tænkt os at drikke i dag.
Den lugter lidt hen af vinafdelingen i en større fødevarebutik; den slags hvor vinen måske står lidt for tæt på sylten og den lagrede ost. Konsistensen er nu ikke så skidt, men den sætter sig lige omkring drøblen, så du bliver nødt til at lave et lille grynt for at kunne trække vejret. Lars mener den lugter af børnehave - den ligger sig sådan et sted midt imellem madpakke og tumlerum. Det er som om vinen overkompenserer ved at være uforholdsmæssigt kraftig i forhold til hvor tynd den er. Den vinbonde der har fremstillet vinen har sandsynligvis puttet mere aroma end vin i vinen, og kan sikkert også godt lide R.E.M.
Prisen og den ikke voldsomme procent taget i betragtning er vinen bestemt ikke værd at købe, men er (som andre vine, vi her på redaktionen har kvalt os igennem) til at drikke. Det er en nødløsning, som fungerer bedst efter midnat og til et soundtrack, som du ikke selv har valgt.
12, 5%, 36 kr. (!) i Supper Beast.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar