For nogle uger siden gik der rygter om en falsk brunellovin i omløb i landets supermarkeder. Efter forgæves at have forsøgt at få fat på den, må vi nu tage til takke med dagens fangst. Til trods for dette, er en spændstig tilbagekomst ikke desto mindre nu en realitet, og vi har på redaktionen påtaget os opgaven at anmelde tre liter vin fra oppustelig hovedpude. Den nærværende 3-liters basse er faktisk slægtning til en Diamond Hill, vi har anmeldt for år tilbage, der var kogt på Cabernet-Shiraz.
Produceren påstår, at "duften byder på nuancer af solbær og andre modne skovbær". Det kan vi hermed afvise. Den lugter af flis, mener i hvert fald den halvdel af redaktionen, der har skovlet ~8 tons af lortet ned i trillebører i den forgange uge. Den anden halvdel tænker igen og igen: "Hvad fanden ka' jeg lugt'?" Sådan en vin der aldrig rigtig har fået lov at modne, fordi den bare skal tæskes ud så hurtigt som muligt.
Det er efterhånden en klassiker, at vi må forfalde til neutralitetens tørre sprog, når vi anmelder disse mærkelige døde druesafter. Som det også netop er antydet, så kender man gerne de stygge middelmådighedshøjborgsvine på, at de beskrivelser af duft, smag og farve, der pryder indpakningen, sjældent er sandfærdige. Smagsmæssigt gætter vi på, at de i stedet for at have brugt Cabernet og Merlot bare har brugt hhv. røde og grønne cocktailbær [se billedet nederst på siden, red.] Der er grundigt belæg for at påstå, at denne "vin" faktisk er fremstillet af dét, man vrider ud af en kat som man har med i bad og er meget forelsket i. Man skal for alt i verden vente med at vride katten, til man er smaskforelsket, for ellers kan man risikere at posen ikke fyldes eller, endnu værre, at stadset bliver mere gennemsigtigt end hvad godt er.
Formildende aspekter ved denne vin kan trods alt påpeges. Efter adskillige store glas virker den bestemt som en væske, man kan hælde grovstore mængder af ned i kraniet, uden at få kvalme eller afgå ved døden. De solide 14% er pakket fornuftigt, omend kedeligt ind i en noget tør og sur flis-smag, som dog ikke sætter sig i solar plexus. Samtidig er vi utrolig glade for poseindpakningen, da vi mener at vinen egner sig godt til festivalbrug. Vi bemærker, at vi i vores tidligere anmeldelse af denne vins bastardbror netop ærgrede os over at den kom i glas og ikke i pap. Måske har produceren læst vores anmeldelse og er kommet på bedre tanker. Man kan i hvert fald mene, at en så uimponerende vin, der kun egner sig til kampdruk, bør være pakket ind i folie frem for flaske.
OBS!: Produceren anbefaler på æsken, at din temperatur ved servering er mellem 16 og 18°C. Dette finder vi mærkeligt. Test selv - på eget ansvar.
"Morten Korch er forresten vores George R.R. Martin."
14%, 129 kroner i LøgBjerg.
Link til tidligere anmeldelse: http://discountvin.blogspot.dk/2011/07/diamond-hill-shirazmerlot.html
_______________________________________
Ingen kommentarer:
Send en kommentar