Kangaroo Ridge Cabernet Sauvignon (Lægen er på trapperne)

I dag har vi valgt at udsætte vores slatne anmelderganer for en 3-liters satan - for det er en satan - fra Australien. Den primære grund til, at den er blevet valgt som aftenens hovedperson er, at den var billig og har en kænguru som logo. Vi har så meget vin, at vi vælger preemptively at anmelde den i tre etaper. Fair skal være fair, og en lortevin viser sig nogle gange at ændre karakter, jo mere af den man indtager. Det håber vi virkelig, at denne her gør. 

Dette var enden på første etape.

Dette er anden etape.

Lægen er nu trådt ind af døren, og han skænkes straks et glas. Den første reaktion er ikke ulig redaktionens: Puha. Den er lidt harsk. Den er lidt sur. Den er lidt kvalm. Den er lidt bitter. Den er mange ting. Mest af alt er den bare IRRITERENDE! Er den mere dårlig end den er karakterløs, eller er den mere karakterløs end den er dårlig?

Vi har indset at vi ikke kan bruge nogle af vores sædvanlige go-to-betegnelser. Den er hverken pergamentet, har ribenakant, eller smager af smør. Vinen skal have props for at tvinge os til at udvide vores i forvejen retarderede ordforråd. Nye tønder, måske? Det finder vi ud af.

Dette var enden på anden etape.

Dette er tredje etape.

Vi har nu taget fra, boxen er blevet lettere, og vi er blevet fuldere. Her på højrebet har redaktionen en mindre diskussion med sig selv og sin kontrolgruppe: den er ikke enig med sig selv om hvorvidt vinen faktisk ændrer karakter jo mere man drikker af den, eller om det blot er det faktum, at den beruser ved indtagelse, der gør, at man ikke længere mærker dens grimme ulækre lortesmag (desforuden; spegepølse burde ikke mærkbart influere smagen, siger huslægen, red).

Om ikke andet er vi blevet fulde. Vi må nok indse at vinen har trukket os rundt i manegen. Den vidste godt, at den selv var dårlig, og håbede på at vi, i vores anmelderrus, ville drikke nok til faktisk at blive fulde nok til i apati at opgive at sige mere om denne gennemførte middelmådighedshøjborgsvederstyggelighed. Vi ved det - den ved det. Den er de ligegyldige konsumprodukters selvopfyldende profeti. Den er der indtil du accepterer at den er der. Den er lækker på samme måde, som AU er verdensklasse. Thank you, Bertel Haarder. Come again. 

Dette var tredje etape.

13,5%, 100 kr i flødesex.