Kangaroo Ridge Cabernet Sauvignon (Lægen er på trapperne)

I dag har vi valgt at udsætte vores slatne anmelderganer for en 3-liters satan - for det er en satan - fra Australien. Den primære grund til, at den er blevet valgt som aftenens hovedperson er, at den var billig og har en kænguru som logo. Vi har så meget vin, at vi vælger preemptively at anmelde den i tre etaper. Fair skal være fair, og en lortevin viser sig nogle gange at ændre karakter, jo mere af den man indtager. Det håber vi virkelig, at denne her gør. 

Dette var enden på første etape.

Dette er anden etape.

Lægen er nu trådt ind af døren, og han skænkes straks et glas. Den første reaktion er ikke ulig redaktionens: Puha. Den er lidt harsk. Den er lidt sur. Den er lidt kvalm. Den er lidt bitter. Den er mange ting. Mest af alt er den bare IRRITERENDE! Er den mere dårlig end den er karakterløs, eller er den mere karakterløs end den er dårlig?

Vi har indset at vi ikke kan bruge nogle af vores sædvanlige go-to-betegnelser. Den er hverken pergamentet, har ribenakant, eller smager af smør. Vinen skal have props for at tvinge os til at udvide vores i forvejen retarderede ordforråd. Nye tønder, måske? Det finder vi ud af.

Dette var enden på anden etape.

Dette er tredje etape.

Vi har nu taget fra, boxen er blevet lettere, og vi er blevet fuldere. Her på højrebet har redaktionen en mindre diskussion med sig selv og sin kontrolgruppe: den er ikke enig med sig selv om hvorvidt vinen faktisk ændrer karakter jo mere man drikker af den, eller om det blot er det faktum, at den beruser ved indtagelse, der gør, at man ikke længere mærker dens grimme ulækre lortesmag (desforuden; spegepølse burde ikke mærkbart influere smagen, siger huslægen, red).

Om ikke andet er vi blevet fulde. Vi må nok indse at vinen har trukket os rundt i manegen. Den vidste godt, at den selv var dårlig, og håbede på at vi, i vores anmelderrus, ville drikke nok til faktisk at blive fulde nok til i apati at opgive at sige mere om denne gennemførte middelmådighedshøjborgsvederstyggelighed. Vi ved det - den ved det. Den er de ligegyldige konsumprodukters selvopfyldende profeti. Den er der indtil du accepterer at den er der. Den er lækker på samme måde, som AU er verdensklasse. Thank you, Bertel Haarder. Come again. 

Dette var tredje etape.

13,5%, 100 kr i flødesex.

Denne anmeldelse hedder Anmeldelse på en bus

Hold nu kæft. Vi er fuldstændig gnakket på Fyn. Redaktionens høje halvdel har, i et desperat forsøg på at holde kedsomheden stangen, købt en halv flaske (37,5 cl) med rødvin i en Monarch lidt vest for Odense. Det er nemlig sådan at vi er to cuties på vej hjem fra København, og siden der ikke rigtig er nogle frække fyre på linjen måtte vi jo ty til den mest djævelske form for selvtægt, som vi kender. 

Normalt vil vi aldrig anbefale at købe NOGET som helst i en Monarch, og da slet ikke vin. Men denne flaske med Valerian Steel kunne ikke undslippe. Den stod sammen med en masse af sine identiske brødre og søstre og samlede støv på et rullebord. En mindre formue senere var den i stedet på vej til Jylland. Som man siger ÆHÆHÆH.

Vinens farve er svær at bedømme idet vi ikke har glas og derfor er nødsagede til at drikke direkte af flasken. Det tilføjer også til den fuldstændig smadrede diskurs det er at drikke motorvejsvin forrest i en dobbeltdækkerbus. Om smagen, derimod, kan man faktisk sige at den er nærmest uskadelig. Hverken god eller okay, bare non-lethal, omend den er lidt krads ved dit indre. Det er en vin der smagsmæssigt lige nøjagtig ikke er ked af at eksistere. Men det skal ikke være et argument for at vi nogensinde vil anbefale den. Vi på redaktionen håber ikke, at nogen af jer har tænkt jer nogensinde at blaffe til Monarch på Fyn for at købe 37,5 cl ubemærkelsesværdig rødvin for samme antal kroner, der i ethvert dansk supermarked med respekt for sig selv snildt kunne lande jer to gedigne flasker lortevin. Og nogle flere ting også. Fuckjer. Ej I er søde.

Don't do it.

13%, 74 fucking kroner i fucking Monarch på fucking Fyn.

Montgras XX Cabernet Sauvignon 2012 (Føtex)

Dagens anden flaske er en Chilensk Cab Sauv med en lille plet Carmenére i. På tilbud i Føtex i 30,- var den ikke til at sige nej til. Så det gjorde vi ikke.

Den flotte flaske leder tankerne hen på sangria og kyssestunder. Det ligner lidt at damen på etiketten ikke helt ved hvad hun laver, idet hun møsser på siden af glasset i stedet for ned i det. Men det er en slight oversight - det kan vi godt tilgive. Nuvel, videre til smagen.

"Det' sgu en cutie, den her!" er det første, som denne vin tvinger ud af Marcs mund, mens han laver ansigtsbevægelser, der minder lidt om en fisks. Og, udover at være en cutie, så smager den også sødt. Den er overraskende mild ved ganen, og leder lidt tankerne hen på syntetisk Malaco-vingummi. Din krop bliver fyldt med en afventende følelse, idet du sidder og regner med at kvalmheden vil overtage og du vil blive kastet ud i ørlens vold. 

Men det kommer ikke. 

Den distinkte kanel holder dig helt nede ved jorden, uden vådeskud. Stroppeturen er stadig i fuld gang, og værnepligten er ikke overstået. Vi kan ikke garantere at du ikke skider i køjen af denne vin, men i det mindste kan du da så gøre det vel vidende at du har drukket acceptabelt. 

14%, 30,- i Flæskehals.

Drostdy-Hof Merlot 2013 (Føtex)

"Hold nu kæft" tænker du. "Er de tilbage?" Ja, gu er vi så. 

Vi er meget kede af det lange fravær, der er andre ting i livet, som bare kommer i vejen hele tiden. Såsom job og skole og mad. Eller i nogles tilfælde, kun mad. Men lysten er her skam stadig! Og du, kære læser, skal endnu en gang forkæles med et læs ord om et læs vin. Så læn dig tilbage (nej, lad være med det, det gør det svært at læse) og nyd vores beretning om endnu et fatalt indkøb.

For ligesom at tage en nogenlunde mild hævn over vores ganer, har vi valgt at købe to flasker vin, der var på tilbud, og som måske derfor kunne gå hen og være knap så langt oppe på fælhedsskalaen. Den første vin vi har tænkt os at dreje ind i kraniet er en Merlot fra Sydafrika, hvorfor vi efter tømning regner med enten at gå ind for apartheid eller blive nye medlemmer i Die Antwoord. 

Drostdy-Hof er kraftedeme ikke medium-bodied, som de ellers påstår via etiket. De prøver at få den her tykke trunte til at gå for at være en slank sommerpige, men sådan fungerer verden ikke. Et umiddelbart positivt træk er dog, at man overhovedet ikke er i tvivl om at man drikker vin. Det er en utroligt bitter vin, som mere er ovre i det ganelammende end det sure pis-agtige. Den smager mere og mere af saftevand, jo mere man drikker, og i og med vi jo grundlæggende har med noget lortevin at gøre, er det en ret god ting.

Til gengæld stønner vi også mere og mere, for hver gang denne malevolente væske baner sig vej ned forbi vores stakkels solar plexi. Smagen er ikke så slem, men det er vin der vil dig det ondt. Den er decideret hård ved dit indre. Det er ikke fordi man kan anbefale den i almindelighed, men den kan især ikke anbefales som dagen derpå-vin (har vi just erfaret). Vi har nu siddet med første glas i meget lang tid. Redaktionen er enig med sig selv om, at den hellere vil have et 7th Heaven-maraton, end den vil drikke mere end en flaske af dette jammerlige lort. Do not go there, Frodo. 'Tis a silly place. 

P.S. Hele anmeldelsen (som desværre har indebåret meget lidt indtagelse af vin), er blevet akkompagneret af denne plade:

Vi vil gerne anbefale pladelukkeren "BRUDPOLSKA I SEXMANSGÅRDEN"

13,5%, 29,- i Klø og Tæsk


Udvalgte citater fra processen:

"Man kan godt høre det her nummer handler om myggestik."

"Det er fanme the pinnacle of public service."

"Man bliver sådan dejlig varm af den. Jeg er varm i ansigtet nu."

"Jeg har det som om jeg skider mig selv i munden hver gang, jeg drikker den her vin."

Viña Maipo Vitral Reserva 2012 (Føtex)

Vi har fundet en smuk Chilener nede i Føtex og taget hende med hjem til konsummering. Den originale pris ligger umiddelbart over vores vante leje, men hey, et tilbud er et tilbud. 

Det første vi finder spændende ved vinen er udseendet. Der er lagt noget arbejde i indpakningen, og det æstetiske udtryk er relativt simpelt og stilrigt. Vi kan ikke helt finde ud hvad logoet skal forestille, (det bedste bud er en fodboldkamp i et planetarium) men det er også okay. Også selve væsken imponerer ved sin fylde og farve. Der blev endda sagt: "Til de løse-håndleds-selskaber, der er den rigtig flot i glasset." Sådan en vin, man gerne vil hive frem til andelsboligforeningens halvårsmøde. Men nok om udseendet. Nu til magien.

Det er før sket, at vi har fået hænderne på en vin, der ligger langt over den vante bundlinje, men som på en eller anden måde stadig kun kan beskrives som neutral. Her er en vin der smager virkelig meget af vin, men som det er svært at sætte ord på. Den meddeler sig uden tvivl straks i den gode ende af Ribena-spektret, og ifølge etiketten er den samtidig en fantastisk traditionsrig og mangefacetteret vin. Det skal vi nok alt sammen nå omkring, for redaktionen har en hel aften og et rodet køkken foran sig. Vi vil derfor forsøge at analysere vinen på baggrund af den litteratur, der præsenterer sig på etiketten.

"...its vineyards have been miraculously protected thanks to a tradition. Every year, people gather (...)." Først forstod vi ikke, hvordan en tradition kan være et mirakel. Men så fandt vi ud af, at traditionen er så kedelig, at det er et mirakel, at folk overhovedet gider at samles. Ikke fordi vinen er kedelig,  kan vi konkludere, men nok traditionen. Hvis nu de lagde mere energi i traditionen, så kunne det være. Vores forslag ville være at lave traditionen om til kun at drikke vin. Traditioner er fede, når de er at drikke vin.

"It is a bright dark ruby red wine." ...wat. 

"It is a well-rounded wine with soft tannins and a mouth-filling texture." Igen, wat? Det minder os om at få taget aftryk til sin bøjle ved tandlægen. Eller vatrondeller. En vin der blamerer sig selv ved at have samme struktur som vatrondeller kan umuligt have et specielt stort forspring i denne verden.

Vi kan stadig ikke helt finde ud af hvor vinen bliver af. Vi har nu drukket det meste af flasken, og selvom den måske nu er en smule mere tør, så er det stadig svært at sige hvad den smager af. Vi ved godt den forsvinder ned i mavsen, men den forbliver på en måde alt for inkognito til, at vi kan sige noget enten sødt eller fælt om den. Derfor passer det os meget godt, at etiketten bærer på så mange interessante udtalelser, at vi kan bygge en hel anmeldelse op omkring quotes. En ting kan vi dog definitivt sige: det er fanme en pigevin. 

Bonus-udtalelse: "Hele det der kaffeshow, det er væk nu."

13,5%, 40 kr. på tilbud i Grød-Fix