Paul Mas 1892 2010 (Rema)

Efter hvad der har virket som en evighed, er redaktion nu endelig samlet til i ro og fred igen at blive pissefulde oven i hinanden. Vi vil gerne sige tak til alle dem, der lagde smagsløgene på hylden og mødte op til vores Roskilde-arrangement og var dejlige. Intet varer evigt, og derfor er det heldigt, at vi har en vis rutine i at drikke under civiliserede forhold.

Den opmærksomme læser vil bemærke at denne vin har et stort, gult klistermærke på, der indikerer en pris på 40 kroner. Indrømmet, vi har købt den på tilbud, men vi føler at vi fortjener at blive forkælet lidt efter  vores halsbrand-maraton på Roskilde. Desuden spiser Lars pizza mens han smager, så dér trækkes allerede lidt fra kvaliteten.

Vi må tage den første slurk om igen tre gange hver, før vi ved hvad vi skal sige. Det dunker lidt i munden på Marc - den gør dig virkelig opmærksom på, hvor i (eller på) kroppen den befinder sig. Idet man tager den for munden og begynder at drikke synes vinen at love en masse udmærkede ting, men så snart den er kommet indenfor smager den af ingenting. Den kunne minde om en dedikeret 100-meter løber, der forsøger at vinde på 800 meter - en flamboyant start med impotent udgang. Den kollapser som en budding i en kommode, jo længere den kommer ned i halsen. På trods af sine sunde 13,5% er den absolut ikke stærk, nærmest tværtimod, og det er ikke fordi alkoholen skjules i ekstrem sødme, tørhed eller noget andet. Nærmere er det bare en vin, der insisterer på en lidt kedelig neutralitet og aldrig rigtig kommer ud over rampen. Vi er ret sikre på, at det er godt for os. Hvis Paul Mas i praksis havde været indenfor vores prisniveau ville det nok have været en anbefaling, men det er den jo ikke. Der findes bedre vine til over 50 kroner (og til under 40 kroner). Men for vores skyld, giv den endelig noget Rebecca hvis dit budget kan holde til det. Den slår dig ikke ihjel, tror vi.

13,5% 40 kroner (på tilbud) i Lama Musen