Efter en tør sommer (vi har drukket masser af vin, vi har bare været pissedovne), fortsætter bloggen nu med endnu et uudforsket element af vindrikkerilol: Box-vinen. 3 liter lort du kan tappe som en fucking monsieur, og ingen smadrede flasker. Flaskeprisen ligger typisk på omkring 25 kr pr. flaske, så vi drikker til vi segner. Og for din skyld. Og vi lægger ud med en form for hellig gral.
Jeg har gået forbi denne vin utallige gange nede i Kiwi, og er hver gang blevet forbowset over hvor flot den egentlig er, i forhold til hvad det egentlig er den indeholder. Produktionsværdien er høj, som man siger (lol). Med et navn som er en blanding af betegnelsen for et lys-reflekterende materiale og en ægte Romertids-kendiz, er forventningerne så høje som solen. Og man kan med det blotte øje konstatere, at den er bedre end at drikke, end det er at få en flagermus i nakken i en kalkmine.
Første indtryk er en vammel sødme, der gemmer sig lidt i ganen hele tiden, som en lille trold. Egentlig har man til at begynde med lyst til at udbryde: hold da fast for en anonym vin - men det gør man ikke. Den er nærmere uhøfligt insisterende. Den siger: nu drikker du vin. Man kommer straks til at undre sig over, hvordan denne specifikke drue mon ser ud. Vores bud: Den er aflang, meget mørkerød, har en tendens til violette pletter i toppen og er garanteret ualmindeligt nubret. Den er sikkert vandet med vand direkte fra Venedigs kanaler, som vi jo alle ved bare er fyldt op med Kong Leonidas' varme tis. Det er et meget avanceret italiensk komplot, der har muliggjort denne vin. Den er rigtig god til at gemme den høje procent på 13,5%; hvilket gør den perfekt til den mere fesne vindrikker, der foretrækker sin væske gold og en smule hey-baby-touch-my-velvet-dinner-jacket-agtig.
Det er en vin, der får dig til at tænke på de søde ting her i livet, hvilket jo i sig selv er godt nok, men hvis du fx planlægger en alene-aften derhjemme, hvor du kun hører Tom Waits eller metal, så vil vi foreslå en vin med bedre acceleration - en med knapt så rund og vammel en smag og en med lidt mere "go" i sig.
I skrivende stund er knap en tredjedel af boxen drukket, så for at få den fulde (no pun) effekt, tjekker vi ind senere med en afsluttende kommentar om bundindholdet.
Dette er Reflexo Spartacus. Dette er Reflexo Spartacus.
99 kr. i Kiwi
UPDATE: Næj.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar