Vi har fundet en smuk Chilener nede i Føtex og taget hende med hjem til konsummering. Den originale pris ligger umiddelbart over vores vante leje, men hey, et tilbud er et tilbud.
Det første vi finder spændende ved vinen er udseendet. Der er lagt noget arbejde i indpakningen, og det æstetiske udtryk er relativt simpelt og stilrigt. Vi kan ikke helt finde ud hvad logoet skal forestille, (det bedste bud er en fodboldkamp i et planetarium) men det er også okay. Også selve væsken imponerer ved sin fylde og farve. Der blev endda sagt: "Til de løse-håndleds-selskaber, der er den rigtig flot i glasset." Sådan en vin, man gerne vil hive frem til andelsboligforeningens halvårsmøde. Men nok om udseendet. Nu til magien.
Det er før sket, at vi har fået hænderne på en vin, der ligger langt over den vante bundlinje, men som på en eller anden måde stadig kun kan beskrives som neutral. Her er en vin der smager virkelig meget af vin, men som det er svært at sætte ord på. Den meddeler sig uden tvivl straks i den gode ende af Ribena-spektret, og ifølge etiketten er den samtidig en fantastisk traditionsrig og mangefacetteret vin. Det skal vi nok alt sammen nå omkring, for redaktionen har en hel aften og et rodet køkken foran sig. Vi vil derfor forsøge at analysere vinen på baggrund af den litteratur, der præsenterer sig på etiketten.
"...its vineyards have been miraculously protected thanks to a tradition. Every year, people gather (...)." Først forstod vi ikke, hvordan en tradition kan være et mirakel. Men så fandt vi ud af, at traditionen er så kedelig, at det er et mirakel, at folk overhovedet gider at samles. Ikke fordi vinen er kedelig, kan vi konkludere, men nok traditionen. Hvis nu de lagde mere energi i traditionen, så kunne det være. Vores forslag ville være at lave traditionen om til kun at drikke vin. Traditioner er fede, når de er at drikke vin.
"It is a bright dark ruby red wine." ...wat.
"It is a well-rounded wine with soft tannins and a mouth-filling texture." Igen, wat? Det minder os om at få taget aftryk til sin bøjle ved tandlægen. Eller vatrondeller. En vin der blamerer sig selv ved at have samme struktur som vatrondeller kan umuligt have et specielt stort forspring i denne verden.
Vi kan stadig ikke helt finde ud af hvor vinen bliver af. Vi har nu drukket det meste af flasken, og selvom den måske nu er en smule mere tør, så er det stadig svært at sige hvad den smager af. Vi ved godt
den forsvinder ned i mavsen, men den forbliver på en måde alt for
inkognito til, at vi kan sige noget enten sødt eller fælt om den. Derfor
passer det os meget godt, at etiketten bærer på så mange interessante
udtalelser, at vi kan bygge en hel anmeldelse op omkring quotes. En ting kan vi dog definitivt sige: det er fanme en pigevin.
Bonus-udtalelse: "Hele det der kaffeshow, det er væk nu."
13,5%, 40 kr. på tilbud i Grød-Fix