Pampas del Sur (Føtex)

Disclaimer: Vi er ikke blevet fine på den, vi er bare blevet dovne og grebet af en vin-djævel. Dagens vin er sat ned fra 49 til 30 og er købt i latte-supermarkedet Føtex Food. Så hold kæft.

Der er en tyr på etiketten og den hedder "Sydens vidtstrakte sletter"-ish og er fra Argentina. Det kan vi godt li'. Vi har generelt gode erfaringer med dyr på etiketten (indsæt dshoig-joke her). Vi ville dog gerne have, hvis det betød "De sure papkasser", men faktisk er der ikke det store at udsætte på vinens smag - og det vil vi nu uddybe på.

Som Marc så smukt udtrykker det (efter omkring en halv flaske), får vinen dig til at savle inde i munden. Man skal lige synke en ekstra gang. Det bliver klart, at en indledende begejstring for vinen er ved at dæmpe sig en smule, efter vi nu har drukket et par glas. Den er sgu lidt sød i det og sniger sig stille og roligt hen mod den kategori, der hedder 'én flaske er rigeligt, tror jeg'. Vi er enige om at vi var blevet forledt at kådheden ved simpelthen at åbne en flaske vin på en halv sommerdag. Men måske er det også godt nok.

12%, 30 kroner i Skør Mex-Food

Fort Legrand 2011 (Rema)

Vinen giver Marc lyst til at lufte ud. Det er altså ret kedeligt. Denne Rhône-vin synes at fordufte så snart den rammer tungen - det er som at nedsvælge ingenting, og i tilgift efterlades man med en smag af fint mel i hele gabet.

Det er hurtigt gået op for os, at den vin vi har med at gøre ikke er en brugt myggespray værd. Så nu har vi tænkt os at finde på vildt mange måder hvorpå den kan beskrives lidet charmerende. 

Hvis denne vin var et medlem af Wu-Tang Clan, ville den være U-God.
Hvis denne vin var et teknologisk vidunder ville den være Titanic (filmen).
Hvis denne vin var en sportsgren ville den være kapgang.
Hvis denne vin var et format ville den være minidisken.
Hvis denne vin var en skrifttype ville den være Comic Sans.
Hvis denne vin var med i en film ville den ikke være nævnt i credits.
Hvis denne vin var en Gimli ville den være glatbarberet.
Hvis denne vin var en kvinde ville den være en båd.

Som det nok kan udledes, far, så kan vi ikke lide den her vin. Vi er ikke jo ikke unødigt onde, men vi har ikke engang lyst til at drikke den færdig (det gør vi selvfølgelig alligevel. Det er jo ikke gløggen).

Vi er ikke to gla' pølser hold kæft.

13%, 40 kroner i Roma-bussen

1659 Merlot 2011 (Rema)

Så! Nu er vi tilbage. Grundet almindelig eksamen og intensiv flaneren har vi nu i en måneds tid forsømt den public service-druk, som vi alle holder så meget af. Hvis druk er blevet afviklet i mellemtiden, har det udelukkende været med egoistiske bagtanker. Men nu er vi tilbage for at gøre jeres smagsløg lamme og tænder blå.

Vi lægger stærkt ud med en Afrikansk Merlot, hentet ned fra Remas hylder og valgt primært af den årsag, at den kan bryste sig af at have fået 5 stjerner et sted af et panel der drak den. Vi blev gjort opmærksom på dens kvaliteter via det A4-papir, der var tapet fast lige ved siden af. Der citeres: "Dette er vin (...) flasken har skruelåg." Det lyder til forveksling som en anmeldelse vi selv kunne have lavet, men ak, alle ved, at denne blog kun i patologiske tilfælde ville tage sig selv SÅ seriøst.

I glasset fremstår vinen med en fyldig, mørkerød farve, dog med den klassiske, syntetiske Ribena-kant, som vi efterhånden har lært at elske. Den ligger på sunde 14%, og det kan smages - den har en tendens til at blive lidt sprittet under tungen, men det er ikke for meget, og snart sagt uundgåeligt i så relativt stærk en vin.

Marc gibber mere og mere i det, jo mere han drikker, og vi er begge enige om at én flaske så absolut er rigeligt. Vinen er acceptabel, men jo længere man kommer ned i den jo mere ledes tankerne hen på bunsenbrændere og kemilokaler, hvilket naturligvis er underligt. Dette er vin, men også lidt mormors kirsebærvin. 

Vi ville nok ikke give den 5 stjerner i noget - det skulle måske lige være i at få piger til at gå hjem. Og det gider vi ikke hold kæft. 

14%, 39 kroner i Reumert Prisen