To nye kællinger i hønsehuset (Kvickly Xtra)

Tilfældet vil at aftenens to anmeldelser udgør en form for tema, idet de begge, fra andre årgange, tidligere er blevet anmeldt her på bloggen. Selvom Lars valgte at besøge et nyt og endnu uudforsket supermarkeds vinhylder, endte vi med at sidde med to vine, hvis storesøstre allerede har fået en tur i møllen. Enten er Lars synsk, eller også er han bare virkelig dum.

El Viejo Castillo de Montero 2010

Der er tale om en indpakningsmæssigt meget tiltalende vin; sexet måske ligefrem, med et et tempereret farvetema, der klæder den slentre, sensuelle krop ganske nydeligt. 

Det er lidt underligt at vinen, så straks den kommer op i glasset, dufter en smule af prop - mest fordi  flasken er med skruelåg. Prisen taget i betragtning er det nok egentlig ikke så underligt.

Af bitter erfaring ved vi at den første mundfuld altid er den farligste. Ofte er der ingen sammenhæng mellem duft og smag, og derfor var det denne gang en glædelig oplevelse at finde ud af at en behagelig tørhed er primus motor bag. Vinen er alt andet end tung og smagen nærmer sig noget, der kunne være udmærket. Den smager fint. Og det er trods alt en sjældenhed. 

13%, 29 kroner i Hold kæft, det' Esther

Ashwood 2011

Hvem har nogensinde smagt dværgetis? Hvis Ringenes Herre havde været en S/M-film, ville det havde været Gimli. Vi har fundet en substitut! For vi kan godt drikke Elrond under bordet. Denne fule væske borderliner på det mælk, som kommer ud af de køer, der kommer derfra, hvor Jar Jar Binks han bor. Og dét er ikke rart. Det er tydeligt at spedalske kørestolsbrugere har været inspiration til flaskens design, og desuden at det er folk med parkinsons, der har sat etiketten på. Det ville være den vin de serverer på Frøslev-lejren for at få folk til at droppe det der med asyl. Og vi er voldsomt enige: hvis ikke vi var kommet ind i dette land før denne vin, så var vi aldrig kommet (hæhæhæh).

13,5%, 29, 50 kroner i Kvæstede Ex-heste 

Rosso Veronese (pinlig-tavsheds-vin, Føtex)

Vi har i aften besøg af ingen ringere end den gode Dr. Stevnhøj, der faktisk også var kyndig anmelder og sundhedskonsulent på et af vor druedødsprojekter fra i fjor. Denne gang er han ikke mindst kvalificeret qua sin nylige interesse for såkaldt 'inflammation', som han for nærværende og efter smag og behag vil enten fremprovokere eller forhindre. 

Ved den allerførste mundfuld kigger vi kort på hinanden, og er straks håbefuldt enige om, at denne vin allerede slet ikke er så slem. Det kunne snildt have været at stikke os selv blår i øjnene, idet det forstås, at det er lidt af en satsning sådan at købe 3 liter af Føtex' erklærede discountrødvin. Det svarer til 25 kr. flasken. Gudskelov for sundhedskonsulenter. I skrivende stund har vi konsumeret hen ved 2 liter af stadset, og vi må indrømme at vi endnu ikke er blevet trætte af den. Smagsindtrykket kan absolut ikke fornærme nogen. Det kan være både godt og skidt, men siden vi taler om 25 kroner flasken, må det nødvendigvis anses for at være  overvejende positivt. Du bliver glad i låget af den, men du har ikke lyst til at gøre noget ved det, du vil helst bare sidde lige der og tale om følelser. Det kan være negativt på sin egen måde, men dog ikke hos os. Vi er nogle søde drenge.

Konklusionen er, at vi er overvejende positive - det eneste, der trækker ned er at procenten 12,5 ikke helt er stærk nok til sådan nogle stærke fyre som os. Det er uden tvivl en udmærket vin. Vi er glade for den og vil gerne anbefale den, men vi er bare ikke fulde nok ved tømt box. Det er en ærgerlig erkendelse, men dog en ærlig en. 

12,5 %, 99,95 kr. i Føtex FUSS

Vistaña Merlot 2011 (Rema)

Den er crazy! Og der er allerede noget i den!... tror Lars, men det er farven der snyder - farven af "Ribena Uran", som er sygeligt violet. Altså, sådan syyygeligt. Det er ikke engang sjovt.

Tingen er, at efter første glas er farven dog stadig det bedste/mest spændende ved denne vin. Den første mundfuld smager lidt af et barslagsmål. Fornemmelsen fordufter dog allerede omkring adamsæblet, men bliver så til noget tilsvarende ubehageligt nede i solar plexus - en plade med Marky Mark, måske? Men ret skal være ret, denne Santa Carolina kan bestemt drikkes, dog lægger den sig lidt i kategori med nogle andre vine, som vi for nylig har indtaget: de ikke-klamme-eller-noget-men-snarere-forstyrrende vine ("vine"). Man undrer sig over, hvordan nogen har smagt på det foreløbige produkt og tænkt: det er faktisk et slutprodukt.

Vi er under ingen omstændigheder enige i, at dette er en færdig vin. Men vi må vel nok indrømme at det trods alt er en vin, der rent fysisk godt kan komme ned i kroppen. 

Alt for store tanker om alt for små ting.

12,5%, 33 kroner i Roma Tuschen

POW!