Papvin til din festival

Nu nærmer festivalsæsonen sig jo med hastige skridt, så vi har på redaktionen besluttet at det næste stykke tid skal dedikeres til festivalernes foretrukne druedød: Papvinen.
Papvin har jo den fordel at det kan transporteres nemmere, og man kan nemt slippe af sted med at betale 20 kroner for en liter sprøjt. Så du vil her kunne finde en lille guide til nogle af de vine, som vil blive hældt ned af diverse trøjer til diverse koncerter rundt i landet.


Pinard Superior med udløbsdato om et lille års tid

Aftenens første vin er en klassiker i mange sammenhænge og en evig nyklassiker i festival-sammenhæng. Førstehåndsindtrykket domineres af det støv, som vinen har oparbejdet på Kiwis hylde i gud ved hvor længe. Apropos det med det tidslige, så mangler denne vin helt og aldeles en årstals-markering, hvorfor vi på redaktionen må konkludere, at denne vin slet og ret befinder sig udenfor det almindelige temporalplan. Det gør den selvfølgelig til det perfekte brug og smid væk-artefakt på en festival, og det uprofessionelle indtryk har på samme måde sin helt egen charme. Producenten (hvis denne findes) lover på kartonen, at Pinard "leder tankerne hen på sommerens røde frugter og bær" og desuden, at den "passer godt til kød". Givet manglen på en nærmere forklaring vælger vi at tolke det 100% seksuelt. Med andre ord er denne vin - hvis den holder hvad den lover - den rene Ambrosius-drik. Men det tror vi ikke er tilfældet, og vi er fanme liderlige. Vi har trods den imponerende paratekst at gøre med en tvivlsom vin, der kun sporter en procent på 11,5 og desuden har en noget krads bouquet, som hærgede festivalhalse måske ikke ville foretrække i en blindsmagning. Så det er lidt op til dig selv, om du - nu hvor den trods alt fylder en kubikdecimeter i din i forvejen stressede taske - vil bruge 28,50 på denne lidt tynde, knap så rubinagtige papvin. 

11,5%, 28,50,- i Kiwi-båws. Har sikkert stået der længe og står der sikkert endnu.


Il Serrone (Rød Schweppes)

Marcs første tanke er, at denne væske i virkeligheden må være en sangria. Asger mener der er tale om en rødvin, der i virkeligheden er en rigtig dårlig hvidvin. Den præsenterer sig som lige dele støv og bismag, og Marc får efter blot to-tre forsigtige slurke en uhellig lyst til rent faktisk at hælde resten af indholdet (der forresten er pakket ind præcis som var det glögg) i vasken. For the greater good. Vi har at gøre med noget, der ville blive afvist som surrogatvæske i en snuff-film. En skizofren vin, som du absolut ikke vil stifte bekendtskab med. Selv ikke din festival-personlighed ville synes at det her var godt. Så hold dig væk. Basta.

11%,  22 ,- i Fakta.

UPDATE: Selvom det er stik imod vores reglement her på redaktionen, har vi nu hældt resten af denne vin ud. Ja. I vasken. Og vi er ikke kede af det.


Peñasol Vino Tinto 

Generisk emballage, 18 kroners pris, evigt anakronistisk tidsangivelse, men "Den lugter af rødvin!". Bluaahhg! Dommerpanelet er fra start splittet mellem "ikke at smage af en skid" og "bliv lam i munden". Skizofrenien indstiftes ikke af uenighed i panelet, det er en simpel konsekvens af de forvirrende-finurlige signaler, som væsken spreder i vores vågne ganer. Lidt som at slås med en dværg på en bodega - du vinder uden kamp, men det er stadig en reel slåskamp. Især fordi det altid er dværgen, der starter slåskampen. Vinen er i dén grad drinkable, og den er selvforstærkende, idet den gør dig tør i munden, så du altid skal have mere. Man kunne godt få lyst til at råbe noget med det uendelige univers, men det vil man på en festival ikke udelukkende kunne tilskrive den vin man drikker.*

12%, 18,- i Fakta Kweeck.

*Men hvis du på et tidspunkt i løbet af festivalen pludselig tror, at du er Buzz Lightyear (inkl. superhelteevner og galaktisk-kolonialistiske ambitioner), så elsker vi dig infinityx mere, end vi gør i forvejen.

Corte Dei Fioni
Ved første øjekast bliver man meget afskræmt af selve indpakningen. Det er præcis den samme som vinen lidt længere oppe, som vi (med stor fornøjelse) hældte direkte ud i vasken, da den var så fæl at den kunne få selv en Rancor til at lægge sig katatonisk for dine fødder. Men heldigvis er indholdet ikke det samme. Den smager fint af rødvin (hvilket måske står som kriterium nr. 1 i den store vinbonde-håndbog), og den er meget tyk i sin egen specielle slags tyndhed. Glæden daler dog støt, efterhånden som vinen bliver fortæret. Den bliver meget bitter og en del kvalm, og virker ikke som en vin, man kan drikke uendeligt af - et uomgåeligt krav for en festivalvin. Alt taget i betragtning, en vin til 19 kroner er fed, men du får det dårligt og det går ikke særlig stærkt.

11%, 19,- i Super Brugsen.