Castillo Santa Barbara Gran Reserva 2005 (Aldi)

ogsåap dene god øklæ

Gran Reserva betyder at en vin er 2. "oplag" af en årgang. De lader den resterende del af en årgang ligge og gære for at give den mere fylde og procent. Denne vin er en Gran Reserva fra 2005. Det må virkelig være ærgerligt at være vinproducent, gemme sin vin i 8 år, i håbet om at den bliver bedre, og så sælger de pisset i Aldi til 40 kroner. Men dette er nu engang skæbnen. Og skæbnen? Den drikker vi.

Kender I det med at komme til at drikke en øl, hvori nogen har skoddet sin cigaret? Det skal man efter bedste evne lade være med. Men når man er discountvinanmelder må man nogle gange tage det dårlige med det dårlige. Og dette gør vi nu!

Den smager af helvede til. Det er den uomgængelige første indskydelse. Man kan nemt smage at den er blevet gemt i meget lang tid, men det er til gengæld svært at regne ud, hvordan den her vin skulle smage bedre end da den var helt ny. Den besidder en tidløs smag af overgæret syltetøj, og selvom den for den uopmærksomme drikker kan virke uskyldig, truer ved hver slurk med en voldsom bismag af mord og brand. Denne Castillo er ikke for børn. Børn skal ikke involveres i mord og brand, hvis det står til os. Samtidig har vinen en klassisk infektion, som vi kan genkende fra mange tidligere anmeldelser - nemlig den listige men markante smag af pergament, som bliver siddende i munden længe efter man har synket dét af vinen, der kan kategoriseres som 'bær'.  

Det skal nu ikke være allersidste ord. Flasken ligner noget, der vitterlig har fortjent at gære i 8 år, men desværre for vinen har producenten hadet den så dybt og inderligt, at den nu må se sig tilfreds med at blive en mellemdårlig lortevin. Vi vil faktisk anbefale den som bliv-dum-i-hovedet-vin, for man kan drikke meget af den uden det bliver kvalmt. Den er et stille argument for, at dyrere vine er bedre (red: se forrige indlæg), men samtidig et argument for, at det er et kontinentaleuropæisk universalie, at lortepriser medfører lortegaver. 

13%, 39,95 i Mafaldi

   

Coteaux de Languedoc 2011 (Sur metal fra Aldi)

øl denr egeo

The prodigal sons have returned! Endelig er Danmarks mest efterspurgte undergrunds-smagsdommeri-duo, efter flere falske opstarter, endnu en gang sammen for at bedrive vanrøgt mod trofaste ganer og public service for de mellembemidlede masser. Vi er lykkelige for at stjernerne endelig stod på række og fremsagde at vi nu skulle drikke med hjertets lyst. Propperne er kastet!

Det allerførste der bliver sagt efter første slurk kommer fra Marc: "Det er ligesom om den får min ene kindtand til at smage af metal", siger han og peger ind i sin mund. Lars er tilbøjelig til at være enig - det føles lidt som at have en radiator oppe i ganen, og det bliver ikke mærkbart bedre efter det første halve glas. Tværtimod konsoliderer smagen sig yderligere jo mere man drikker, og dét er ikke særlig godt. Redaktionen fortryder pt. at have startet med aftenens billigste vin. Beslutningen skyldes, at vi gerne vil efterfølge det fine eksempel, som Jesusbarnet Kristus, vor herre og frelser, sætter i Biblen. Han sagde nemlig inden en god fest: "Du skal servere den dårlige vin først, Henning. Så kan man ikke se den dårlige vin bagefter. Fordi så er den væk."* 

Men tilbage til den forhåndenværende vin. Det andet glas får uventet Lars til at gyse og vrænge ansigt og trække i mundvigene. Det smager lidt som om vinen er gæret i et bidet. Grundet to stavefejl på bagetiketten vil vi også tilskrive bidetet at have stået for markedsføringen. I vores desperation efter et klarsyn gør vi et vovet eksperiment og drikker så meget af vinen vi kan på en gang. Det resulterer i at vi begge opgiver skamfuldt tidligt og må sunde os et lille minuts tid. Det er tydeligt at kroppen som en naturlig forsvarsmekanisme forhindrer indtagelse af så store mængder fransk drue-tis ad gangen.   

Denne semi-skrækkelige knallert af en vin smager både alt for meget af gammel zink og er ret bitter, men sjovt nok kan vi ikke få os selv til at sige, at den decideret er dårlig. Faktisk modsvares den dårlige vinsmag i munden af en ret god vinfornemmelse i maven. 13% er jo absolut ingen procentrekord, men hvis man kan leve med den dumme smag i hovedet får man en rigtig dejlig følelse i hele kroppen. Husk dog for Jesusbarnets skyld at drikke med en vis måde. Det er ikke en vin man kan drikke meget, så hvis du bare skal være helt pedal i kraniet før solen gør ned, så køb noget andet.  

13%, 29,95 i Spjaldi
   

*Jesus var ikke altid ved sine fulde fem, selvom han har fået en del credit i eftertiden. 

Denne anmeldelse er dedikeret til Nina, der for længe siden ønskede mere opmærksomhed på vinudvalget i Aldi.